Tamhesten er en af menneskehedens helt store landvindinger. Pludselig kunne fortidens nomader skifte gang og løb ud med hestekræfter og bevæge sig langt hurtigere over store afstande.

Det eksakte tidspunkt for menneskets domesticering af vildhesten diskuteres stadig, men i disse år er en dominerende fortælling ved for alvor at tage form.

Blandt forskere er der enighed om, at hyrdefolket Botai var de første til at tæmme vilde heste. Det skete for cirka 5.500 år siden i Uralbjergene i det nuværende Kasakhstan. Her blev heste holdt i folde; nogle blev slagtet, andre malket. Slidmærker i hestetænder fundet i området viser også tegn på brug af bidsler, en tydelig indikation på ridning.

Botai-folket tæmmede imidlertid kun en mindre bestand af vilde heste, som aldrig bredte sig. Da hyrdefolket forsvandt, blev hestene vilde igen.

Menneskets tæmning af vildhesten har vist sig at være en længere proces, der skete ad flere omgange. Arkivfoto: Rick Bowmer, Scanpix
Menneskets tæmning af vildhesten har vist sig at være en længere proces, der skete ad flere omgange. Arkivfoto: Rick Bowmer, Scanpix Arkivfoto: Rick Bowmer/AP/Ritzau Scanpix

Den egentligt store spredning af tamheste skete først omkring 1.300 år senere. I 2021 kunne et talstærkt internationalt forskerhold således beskrive, hvordan tamhesten for alvor bredte sig fra russiske stepper for cirka 4.200 år siden. Konklusionen bygger på omfattende dna-analyser af mellem 52.000 og 2.000 år gamle hesteknogler fra det meste af Eurasien.

Nu kan flere af forfatterne til 2021-studiet tegne billedet af den store hestedomesticering endnu skarpere op.

I et nyt studie har et stort hold af blandt andre genetikere, biologer og antropologer analyseret og sammenlignet genomer fra henholdsvis 475 fortidsheste og 77 moderne tamheste, der samlet set repræsenterer 40 forskellige nulevende racer.

Forskerne finder tydelige tegn på, at en specifik slægt af tæmmede heste begyndte at sprede sig fra den pontisk-kaspiske slette med stor hast for netop 4.200 år siden, og at denne slægt hurtigt blev dominerende på tværs af Eurasien.

En formentlig afgørende årsag skal ifølge eksperterne findes i en genetisk mutation hos disse heste, der ændrede formen på deres ryg og gjorde dem lettere at ride på, lyder det.

Nature, 6. juni