Kort nyt. Der er vand nok i Mars' indre til at fylde oceaner på planetens overflade, lyder det i nyt studie.
Grundvand på Mars
Mars har ikke altid været den golde, støvede planet, vi kender i dag. Indtil for godt tre milliarder år siden var der med al sandsynlighed masser af vand på Mars, der dengang både havde et stærkt magnetfelt og en langt tættere atmosfære. Siden kølede kernen ned, så magnetfeltet så godt som forsvandt. Det gjorde Mars yderst sårbar over for hidsige solstorme, der siden har skrællet store dele af planetens beskyttende atmosfære væk.
Af samme årsag er det meste af vandet på Mars' overflade forsvundet; noget er fordampet, andet findes i frossen form – især ved polerne – og endelig menes store mængder vand at befinde sig i planetens indre. Hvor meget det drejer sig om, er uvist, men nu kommer geofysikere anført af amerikanske University of California San Diego med et kvalificeret bud.
I et nyt studie har forskerne analyseret bunkevis af data indsamlet af den hedengangne Mars InSight Lander, der fra 2018 til 2022 undersøgte planetens skorpe, kappe, kerne og atmosfære.
Forskerne har benyttet en matematisk model, der bruges til at kortlægge underjordiske grundvandsmagasiner og oliefelter på Jorden. Modellen blev fodret med data fra Mars og viser ifølge det nye studie, at InSight-landerens seismiske målinger »bedst forklares af dybtliggende lag af sprækket magmatisk bjergart mættet med flydende vand«.

Ifølge geofysikerne kan der meget vel være vand nok i de underjordiske magasiner til at dække hele Mars' overflade ned til en dybde på cirka 1,6 kilometer.
Til gengæld er det nyopdagede reservoir næppe til megen nytte for fremtidens Mars-astronauter. De underjordiske vandmængder findes ved dybder på mellem 11,5 og 20 kilometer under overfladen. Så sent som for en uge siden kunne et internationalt forskerhold stolt bekendtgøre, at de har boret sig 1,2 kilometer ned i Jordens skorpe – ny verdensrekord på området. Der er med andre ord langt ned til 11,5 kilometer.
Tiden må vise, om vi nogensinde kommer derned – ikke mindst for at lede efter mulige tegn på liv.
PNAS, 12. august
Del:



