Gråt i gråt

Det, vi troede, vi vidste

De unge har det svært. De er bekymrede for klimaet og har generelt flere psykiske problemer end tidligere generationer – og mon ikke der er en sammenhæng her? Det har i hver fald været konklusionen i flere tidligere studier.

Det, vi ved nu

Et nyt studie fra Aarhus Universitet, ledet af forskerparret Dan og Katie Major-Smith, udfordrer denne antagelse. Parret, der har baggrund i henholdsvis evolutionsantropologi og samfundsvidenskab, har analyseret data fra det britiske langtidsstudie »Børn af 90erne« – et unikt datasæt, der gør det muligt at lede efter en kausal sammenhæng mellem de unges klimabekymringer og mentalt helbred over tid. Overraskende nok fandt forskerne ingen tydelig årsagssammenhæng.

»Vi var faktisk ret chokerede,« siger Katie Major-Smith i en pressemeddelelse. »Jeg har arbejdet med klimaforskning i årevis og mødt mange aktivister, der er meget påvirkede af manglen på klimahandling.«

En anden overraskelse var, at netop klimahandling – såsom at plante træer eller tage cyklen – ikke så ud til at have nogen lindrende virkning på deltagernes bekymringer.

Men ...

Der er dog det forbehold, at studiet, som endnu ikke er fagfællebedømt, og som kun er udgivet som et preprint, måler på bekymring, ikke på egentlig klimaangst som de tidligere undersøgelser. Deltagerne i »Børn af 90erne«-studiet er desuden omkring 30 år gamle og formentlig mindre involverede i klimabevægelsen end de yngre, som tidligere studier har undersøgt.

Nyere forskning peger på markante forskelle mellem europæiske lande, hvor klimaangst og mental påvirkning varierer betydeligt. Vi har brug for flere langstrakte datasæt for bedre at kunne forstå sammenhænge og hjælpe dem, der lider af klimaangst, siger forfatterne. Mette Juul Rasmussen

Aarhus Universitet, 11. juli