Kommentar. Der er noget særligt ved dem, som ikke drikker, og det mudrer alkoholstudier.
Fuldemandssnak
Siden 1980erne har sundhedsforskerne skændtes om en særlig kurve. De kalder den J-kurven. Den viser sammenhængen mellem dødelighed og alkoholforbrug. Jo mere man drikker, jo større risiko for at dø. Ingen overraskelse der, men et væltet »J« åbenbarer sig, når man zoomer ind på dem, som kun drikker mellem én genstand om ugen og to om dagen. De ser nemlig ud til at have en lavere dødelighed end dem, som slet ikke drikker. Man har også talt om »det franske paradoks«. Det vil sige, at vin tilsyneladende beskytter mod en lang række alvorlige sygdomme.
J-kurven er dukket op jævnligt i store epidemiologiske undersøgelser, hvor man beder tusindvis af respondenter om at svare på, hvor meget de drikker.
Del: