Første dag. Med den øremærkede fædrebarsel begynder børn i vuggestue 15 dage tidligere i snit. Er det skadeligt for deres udvikling? Sandsynligvis ikke, viser ny dansk forskning.
Frygt og bæven på Anemonestuen
Midt imellem barnegråd og sanglege hører mange forældre en tvivlens stemme, når de første gang skal aflevere deres små elskede børn i vuggestuen: Burde de lade arbejdet vente og selv tage sig af Villads derhjemme lidt længere, så omsorg og stimulering ikke skal overlades til daginstitutionernes travle personale? Også i den offentlige debat hører man bekymringer over, hvad det gør ved de små, når de så tidligt skal vinke farvel til mor og far. Senest i forbindelse med de nye regler om øremærket barsel, hvor Danmarks Statistik for nylig kunne fortælle, at forældrene efter reformen samlet set tager 15 dage mindre barsel.
Men hvad er konsekvensen, hvis forældre begynder at sende deres børn endnu tidligere i vuggestue? Måske finder vi en del af svaret hos en gruppe økonomer fra Københavns Universitet, der lige nu sidder og undersøger data, der minder ret meget om den nye virkelighed, den øremærkede barsel har skabt.
Del: