Falsificeret. Velbevarede hjerner fra fortiden er langt mere almindelige, end vi troede.
Forhistoriske hjerner
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
Mens knogler kan overleve i årtusinder i jorden som fossiler, så er det yderst sjældent, at organer og andet blødt væv overlever særlig længe. Ser man bort fra tilfælde, hvor nogen bevidst har forsøgt at bremse nedbrydningsprocessen – for eksempel ved hjælp af balsamering eller nedfrysning – så har det været opfattet som næsten umuligt at finde et velbevaret organ fra fortiden, det gælder ikke mindst hjerner. Men måske er arkæologiske fund af det bløde nervevæv ikke så usædvanlige, som vi har troet.
Det, vi ved nu
I et nyt studie har palæobiolog Alexandra Morton-Hayward fra University of Oxford lavet en oversigt over alle de bevarede menneskehjerner, hun kunne finde frem til. Det digitale arkiv viser, at der findes mere end 4.000 præserverede hjerner: mere end 20 gange flere, end nogen tidligere har kunnet tælle sig frem til.
De indtørrede og indskrumpede hjerner er op til 12.000 år gamle og stammer blandt andet fra egyptiske og koreanske kongelige, danske munke og arktiske opdagelsesrejsende. Morton-Hayward har identificeret hjernerne ved hjælp af nye og gamle videnskabelige optegnelser fra hele verden.
Studiet viser ifølge den britiske forsker, at nervevæv med lidt held kan overleve i mange forskellige miljøer, fra arktisk kulde til tørre ørkener. Nogle af hjernerne er blevet bevaret via dehydrering, andre på grund af nedfrysning eller særlige kemiske processer.
Men …
Der er stadig meget, forskerne ikke ved. For eksempel er det uvist, hvordan en del af de ældste hjerner i arkivet er blevet bevaret. Nogle stammer helt tilbage fra den sidste istid. Forskerne foreslår, at der er tale om en kompliceret kemisk proces, hvor proteiner og fedtstoffer fusionerer med metaller som jern eller kobber.
Del:
