Forskerfejde. Statistik og sandsynlighedsregning er blevet fodboldklubbernes vidundermiddel. Men har databegejstringen taget overhånd?
Fodbold er data
Bag enhver professionel fodboldkamp er der en verden af data og dataanalyse. Data bliver i stigende grad brugt til at sætte holdene, og data ligger til grund for kampanalyser, taktik og udskiftninger. Nogle trænere, spillere og forskere omfavner den datadrevne tilgang til fodbold, mens andre er mere forbeholdne. Data og dataanalyse er vigtige redskaber, sagde Kasper Hjulmand til DR umiddelbart efter Danmarks kvalifikation til EM i år, men det er spillerne, der vinder kampene. »Forhåbentlig,« tilføjede han med et grin.
Mange klubber har omfavnet fodbolddata og tilsyneladende vundet på det. Leicester Citys overraskende sejr i Premier League i sæsonen 2015-16 er et godt eksempel. Klubben begyndte systematisk at indsamle og analysere data om klubbens egne spillere, der alle blev udstyret med bærbare gps-sendere under træning og kamp. Den hyrede også eksterne datakonsulenter fra virksomheden OptaPro, nu en del af den langt større Stats Perform, til at analysere egne og modstandernes kampe.
Del: