NASAs utrættelige Curiosity-rover har fundet, hvad der kan være meget gamle rester af mikrobielt liv på Mars. I et nyt studie har astrobiologer fra amerikanske NASA Goddard Space Flight Center og franske Sorbonne Université genbesøgt en stenprøve indsamlet af Curiosity-roveren i 2013 og her fundet meget små mængder af kulstofkæder bestående af op til 12 atomer. Dermed er der tale om de hidtil største organiske molekyler, der er fundet på Den Røde Planet.

Ifølge forskerne er der sandsynligvis tale om såkaldte carboxylsyrer, der stammer fra fedtsyrer, som er én af byggestenene til liv på Jorden. Fedtsyrer kan dog opstå som følge af livløse geokemiske reaktioner.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Dermed er de nye fund ikke en rygende pistol, der fastslår, at Mars engang har huset liv, men mindre kan også gøre det.

Der er tidligere fundet mindre og mere simple organiske molekyler på Mars, men opdagelsen af de hidtil uset store af slagsen vidner om, at mere komplekse processer, der er afgørende for livets opståen, kan have fundet sted på vores i dag så golde nabo.

Pulveriseret stenstøv fra Mars ser ud til at indeholde spor af fedtsyrer. Foto: Cover Images/Zuma/Scnapix
Pulveriseret stenstøv fra Mars ser ud til at indeholde spor af fedtsyrer. Foto: Cover Images/Zuma/Scnapix Cover Images/Zuma/Scanpix

De nyfundne molekyler stammer fra 3,7 milliarder år gammel muddersten. Dermed er de formentlig omtrent lige så gamle som de tidligste rester af liv på Jorden.

PNAS, 24. marts