Det var en af de største revolutioner i skibsfartens årtusindlange historie, da shippingselskaberne i anden halvdel af 1900-tallet opgav kasser og paller og i stedet begyndte at fragte alt i containere fra den ene ende af verden til den anden. Intet var længere som før. Skibene gik fra at være overskuelige fartøjer, hvor alle var i mere eller mindre konstant fysisk kontakt, til op imod 400 meter lange flydende byer. GPS erstattede sekstant. Det blev almindeligt at sejle under fremmed flag, og internationale besætninger blev normen.

Det gjorde især noget ved kaptajnsrollen. Den gamle, diktatoriske Haddock-type gik af mode, og et nyt ideal opstod: kaptajnen som moderne leder med dyb tværkulturel forståelse. Det var nødvendigt, når nu matroserne i stigende grad kom fra fjerne og fattige lande. Det er dette markante skift og den virkning, det har haft på flere generationer af officerer i den danske handelsflåde, som historikeren Michael Bennedsen Hansen i øjeblikket er ved at undersøge som led i et ph.d.-projekt ved Center for Erhvervshistorie på CBS.