Rasmus Kærså ligner inkarnationen af en old school musiklærer, gråskægget med briller og en tromme mellem knæene. Han slipper trommen og strammer det sorte reb, der indtil nu har ligget på gulvet, så det hæver sig.

»Så skal vi op og gå på line. Og man behøver ikke gå på linen, man kan også flyve hen over den eller hoppe eller glide,« siger Rasmus Kærså.