Farlige temperaturer

Stigende temperaturer er et tveægget sværd. Nogle steder koster mere ekstrem varme stadig flere menneskeliv, mens lunere temperaturer andre steder kan nedbringe antallet af dødsfald som følge af voldsom kulde.

Tidligere studier har vist, at nedgangen i kulderelaterede dødsfald klart overgår stigningen i dødelighed, der kan relateres til varme, men ifølge et nyt stort studie kan balancen tippe i Europa i de kommende årtier.

Klimaforskere anført af London School of Hygiene & Tropical Medicine har analyseret og sammenlignet epidemiologiske data om dødsfald som følge af kulde og varme i 854 storbyer i 30 europæiske lande og siden foretaget en række fremskrivninger af den sandsynlige udvikling i forskellige klimascenarier frem mod 2099.

Kort fortalt forudser eksperterne, at en temperaturstigning på op til 2,4 grader ved udgangen af indeværende århundrede sammenlignet med det førindustrielle niveau kan resultere i godt 616.000 ekstra temperaturrelaterede dødsfald – altså dødsfald, der kobles til enten kulde eller varme. I et mere alvorligt scenarie, hvor temperaturen stiger mellem 2,8 og 4,6 grader, lander de ekstra dødsfald på op til 2,3 millioner.

Det er især varmen, der vil kræve sine ofre. Mens der i nordligt beliggende byer i for eksempel Skandinavien og på De Britiske Øer forventes et samlet fald i antallet af temperaturrelaterede dødsfald, vil sydligt beliggende områder – især i Middelhavsregionen og på Balkan – formentlig opleve en så markant øget dødelighed som følge af varme, at det samlede regnskab falder negativt ud.

Der er dog tale om fremskrivninger med klare modifikationer. For eksempel kan omkring 70 procent af de 2,3 millioner mulige ekstra dødsfald ifølge forskerne forhindres ved hjælp af langt mere klimatilpasning såsom varslingssystemer, offentlige nedkølingscentre og plantning af træer, der giver skygge i storbyerne.

Nature Medicine, 27. januar