Forskerfejde. Kan et nej tak til en kage virkelig opslide vores viljestyrke i så høj grad, at vi ikke orker svære opgaver?
Et spørgsmål om viljestyrke
I 1996 lavede fire forskere under ledelse af psykolog Roy Baumeister et djævelsk eksperiment. De sendte studerende ind i et rum fyldt med duftende, nybagte chokoladecookies. Halvdelen af de studerende fik lov til at spise af kagerne, mens den anden halvdel fik at vide, at de kun måtte spise radiser fra en skål, der stod ved siden af kagerne. Bagefter fik begge grupper en opgave, der skulle teste deres intellektuelle udholdenhed.
Resultatet viste klart, at de studerende, der havde fået kager, var langt mere vedholdende end radisegruppen, hvilket fik forskerne til at formulere den såkaldte ego-depletion-teori. Vores viljestyrke er, mente de, en begrænset ressource, og radisegruppen brugte så meget af deres viljestyrke på at afholde sig fra at spise de duftende cookies, at de ikke havde mere viljestyrke tilbage, da de skulle løse opgaver.
Del:


