I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

For 300 år siden satte den svenske naturforsker Carl von Linné sig for at katalogisere og navngive alle de levende organismer, han kunne opdrive. Han beskrev mere end 10.000 arter af planter og dyr. Siden har videnskaben fortsat hans arbejde og gradvist udvidet forståelsen af jordens biodiversitet. Man har antaget, at tempoet for opdagelsen af nye arter ville aftage med tiden, og man har frygtet, at der gik flere arter tabt, end der blev opdaget nye.

En ny antilopeart, en af de mindste i verden, ved navn Kirks dik-dik. Foto: Vaclav Salek, Scanpix
En ny antilopeart, en af de mindste i verden, ved navn Kirks dik-dik. Foto: Vaclav Salek, Scanpix

Det, vi ved nu

Men et nyt studie fra University of Arizona viser dog, at tempoet for opdagelse af nye arter er højere end nogensinde. Trods 300 års arbejde er 15 procent af alle kendte arter opdaget inden for de seneste 20 år. Fra 2015 til 2020 er der i gennemsnit dokumenteret 16.000 nye arter om året, heriblandt mere end 10.000 dyr, omkring 2.500 planter og 2.000 nye arter af svampe. Til sammenligning uddør omkring ti arter om året. Totalt kan antallet af arter på jorden muligvis være så højt som hundreder af millioner eller i de lave milliarder, vurderer evolutionærbiologerne. Molekylære teknikker gør det muligt at opdage arter, der ligner hinanden visuelt, men som genetisk er forskellige, især blandt bakterier og svampe.

Men ...

Eksplosionen i opdagelsen af nye arter er glædelig, men også meget nødvendig. Før arter kan beskyttes mod udryddelse eller udnyttes til medicin og teknologi, skal de dokumenteres videnskabeligt. Derfor er det vigtigt at fortsætte både beskrivelsen af jordens mangfoldighed og beskyttelsen af de sårbare arter. 

University of Arizona, 24. december