Forskerfejden. Var det racistisk og sexistisk, da præsident Biden meldte ud, at den næste højesteretsdommer skulle være en sort kvinde? Det spørgsmål har skabt furore i den akademiske verden.
En ringere sort kvinde?
I begyndelsen af april blev Ketanji Brown Jackson godkendt af Senatet som højesteretsdommer – den første sorte kvinde i USAs historie. Forud var gået en hidsig debat, der gav genlyd langt ind i den akademiske verden. Sagen begyndte med et tweet fra Ilya Shapiro, der netop var blevet udpeget som leder af et forskningscenter ved det anerkendte Georgetown University Law Center, ofte bare Georgetown Law. Shapiros tweet kommenterede på præsident Joe Bidens udmelding den 27. januar om, at den næste nominerede kandidat til USAs højesteret ville blive en sort kvinde. Shapiro skrev, at Biden åbenbart ikke havde til sinds at indstille den objektivt bedste kandidat. Ifølge Shapiro var det nemlig Sri Srinivasan, en indiskfødt jurist og dommer. Derimod ville Biden gå efter en »ringere«, sort kvinde, skrev Shapiro.
I et efterfølgende tweet tilføjede han, at Bidens sorte kandidat altid ville være mærket på grund af nomineringsprocessen, hvor hudfarve tilsyneladende var lige så vigtigt som kvalifikationer. Han tweetede også en afstemning med mulighed for at vælge, om Biden var racistisk, sexistisk eller begge dele (eller ingen af delene) på grund af sin udmelding.
Del:
