Kommentar. Kan man forske objektivt i »åndelig og eksistentiel omsorg« i sundhedssektoren, hvis man er med i en religiøs kult? En opsigtsvækkende sag på SDU viser, at man skal være påpasselig med at blande tro og forskning.
Vækket eller woke?
I sidste uge kunne DR fortælle en vild historie fra forskningens verden: En professor på SDU anklages for »religiøs og seksuel chikane« af en kvindelig læge, som i 2019 kontaktede ham med et ønske om at lave en ph.d.-afhandling. Kvinden og professoren begyndte at skrive sammen, og senere blev hun ansat som videnskabelig medarbejder i professorens forskergruppe, sideløbende med at hun søgte midler til sin ph.d. I et civilt søgsmål hævder hun, at professoren undervejs i forløbet forsøgte at »hjernevaske hende« og hverve hende til den nykristne kult, han er en del af.
Professoren og ph.d.-ansøgeren er anonyme, og anklagerne er endnu ikke afgjort i retten. Men uanset hvordan sagen falder ud, rejser den et interessant spørgsmål: I hvor høj grad må forskere tage deres personlige overbevisninger med på arbejde?
Del:
