En ny gammel dille

For omkring 45 millioner år siden padlede en forhistorisk krokodille rundt i det område, vi i dag kender som Egypten. Den havde et langt, tyndt snudeparti og var en slags forhistorisk gavial, altså et krybdyr i nært slægtskab med krokodillen, blot udstyret med en smallere snude.

Under store udgravninger i 1920erne blev gavial-krokodillens fossile kranium fundet i Mokattam-formationen, som er de klipper, man brugte til at bygge den i dag næseløse Sfinx i Giza. Og pudsigt nok manglede kraniet faktisk også spidsen af sin snude. Dengang mente forskerne, at fossilet tilhørte en anden krokodilleart, den såkaldt falske gavial. Men et internationalt hold af palæontologer har nu genundersøgt fossilet, blandt andet ved hjælp af CT-skanninger, der gør det muligt at se ind i kraniet. Analyserne viste flere forskelle, som afslører, at der er tale om en hidtil ukendt art, som har fået navnet Herugavialis cairensis.

Herugavialis levede i det lave, varme hav, som dækkede store dele af området på det tidspunkt, og den var langtfra den eneste krokodille på de egne. Mindst to andre gavial-arter levede i havet, og middelhavsområdet var gennem millioner af år hjemsted for en stor mangfoldighed af krokodiller. For seks millioner år siden tørrede store dele af Middelhavet ud i forbindelse med store ændringer i klima og havniveau, og med vandet forsvandt også krokodillerne fra regionen.

Royal Society Open Science, 6. oktober