Historisk. Menneskeheden har for første gang fløjet et fartøj på en anden planet. Et nyt kapitel i rumforskningen er begyndt.
En helikopter på Mars
Mandag formiddag dansk tid fik NASAs spinkle helikopter Ingenuity luft under propellerne. De fire fødder forlod Mars’ stenede overflade, og i 39 sekunder hang helikopteren selvsikkert i luften i tre meters højde, inden den uden problemer landede igen.
Det lyder måske ikke af meget, men den beskedne manøvre er intet mindre end historisk. Menneskeheden er for længst nået til både Månen og Mars, hvor sonder og rovere er landsat. Også asteroider har vi besøgt. At gennemføre en kontrolleret flyvning af et motordrevet fartøj på en anden planet er derimod aldrig gjort før.
Del: