Falsificeret. En ud af fem briter siger i nyt studie, at det var værre for dem at miste et kæledyr end at tage afsked med et menneske.
Dyrebare relationer
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
Det gør ondt at miste én, man holder af. Som regel ændrer sorgen langsomt karakter og bliver lettere at håndtere med tiden. Men hvis følelsen af tab forbliver uændret og ledsages af intense symptomer i mere end seks måneder, kan man få diagnosen Prolonged Grief Disorder (PGD) eller på dansk forlænget sorglidelse. Det kræver dog, at det er et menneske, man har mistet. For selvom tabet af et kæledyr kan være ubærligt, regnes det ikke som klinisk relevant i psykiatrien.
Det, vi ved nu
Men psykologer fra Maynooth University i Irland mener, at denne opfattelse bør genovervejes. I et nyt studie har knap 1.000 voksne briter angivet deres mest belastende tab i livet. Omkring en tredjedel havde prøvet at miste et elsket kæledyr, og næsten alle havde også taget afsked med et menneske, der stod dem nær. Alligevel svarede hver femte, at tabet af kæledyret var det mest smertefulde.
Ser man på de mere alvorlige sorgreaktioner, går den samme tendens igen. En stor andel af dem, der havde mistet et kæledyr, opfyldte kriterierne for langvarig, invaliderende sorg i samme grad, som når det gælder tabet af en nær menneskelig relation. Studiet viste desuden, at følelsen af sorg manifesterer sig på samme måde, uanset om den afdøde havde to eller fire ben.
Men …
Psykologerne påpeger selv, at studiet har visse metodiske begrænsninger, og at der er behov for yderligere forskning. Ikke desto mindre peger resultaterne på, at sorgens mekanismer er de samme, uanset om det er et dyr eller menneske, man har mistet, og at mennesker med langvarige og behandlingskrævende sorgsymptomer risikerer at stå uden adgang til hjælp, alene fordi de sørger over et dyr. Mette Juul Rasmussen
Del:
