Drukturens pris

Det er måske ikke den mest opløftende nyhed efter en festlig nytårsaften, men dansk forskning tyder på, at selv korte perioder med intensivt alkoholindtag kan sætte tydelige spor i kroppen. Danmark har i forvejen en lidt kedelig topplacering, når det gælder særligt unges alkoholforbrug. Festivaler, fredagsbarer og weekenddruk forstås dog ofte som et forbigående kulturelt fænomen snarere end en egentlig sundhedsrisiko.

Eksperter i leversygdomme og stofskifte fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har fulgt 15 raske, normalvægtige voksne under NorthSide-festivalen i Aarhus. Deltagerne drak i gennemsnit 15 genstande dagligt over tre dage og blev undersøgt før festivalen, umiddelbart efter og igen ti dage senere. Efter blot tre dage med intensivt alkoholindtag var mængden af fedt i leveren i gennemsnit mere end fordoblet. Hos 40 procent af deltagerne, der i forvejen havde let forhøjet BMI og diskrete ændringer i blodets hormoner, nåede fedtophobningen et niveau, der svarede til steatotisk leversygdom, også kendt som fedtlever.

Efter ti dage uden alkohol var disse ændringer dog forsvundet igen. Kroppen reagerede kraftigt, men viste en bemærkelsesværdig evne til at komme sig, når den fik ro.

Ifølge forskerne tyder resultaterne på, at selv diskrete tegn på livsstilssygdomme kan øge sårbarheden over for alkohol. Samtidig sætter studiet fokus på kroppens behov for restitution efter en druktur, hvilket kan være svært at nå, hvis mønstret gentages weekend efter weekend.

En festlig aften i ny og næ kan kroppen sandsynligvis fint klare, men resultaterne kan være en påmindelse om, hvor hurtigt kroppen reagerer på alkohol, og hvor vigtigt det kan være at holde pauser imellem udskejelserne.

Aarhus Universitetshospital, 22. december