Styrkeprøver. Kun de allermest hårdføre optages i Siriuspatruljen. Sådan har det været siden 1950, men udvælgelsen har ændret sig drastisk undervejs. I dag handler det ikke bare om, hvad man kan, men i lige så høj grad om, hvem man er.
Det, der kræves
Vil man optages i Siriuspatruljen, skal man ikke bare gennemføre en nådesløs række af kropshævninger og burpees eller kæmpe sig igennem mørke forhindringsbaner i iskoldt vand. Man skal også igennem en anden form for styrkeprøve: et forløb med kognitive test, personlighedsanalyse og psykologsamtaler, som skal afsløre, om man er mentalt egnet til at klare den mere end to år lange mission i Grønlands barske natur.
Opgaven er stort set den samme, som da patruljen blev oprettet i 1950: at overvåge det ubeboede og iskolde Nordøstgrønland med hundeslæde for at opretholde Rigsfællesskabets suverænitet. »Kun få har det, der kræves,« står der i Forsvarets informationsmateriale, og sådan har det altid været, men måden, deltagerne udvælges på, har forandret sig betydeligt. Det kan man læse i artiklen »Mænd af det rette stof«, som Alice Juel Jacobsen og Christian Ydesen fra Aalborg Universitet publicerer i Historisk Tidsskrift i starten af 2019. I artiklen kortlægger de to forskere, hvordan man med årene har gjort mere og mere ud af at måle og veje kandidaternes personlighed og psyke.
Del:
