Styrkeprøver. Kun de allermest hårdføre optages i Siriuspatruljen. Sådan har det været siden 1950, men udvælgelsen har ændret sig drastisk undervejs. I dag handler det ikke bare om, hvad man kan, men i lige så høj grad om, hvem man er.

Det, der kræves

Vil man optages i Siriuspatruljen, skal man ikke bare gennemføre en nådesløs række af kropshævninger og burpees eller kæmpe sig igennem mørke forhindringsbaner i iskoldt vand. Man skal også igennem en anden form for styrkeprøve: et forløb med kognitive test, personlighedsanalyse og psykologsamtaler, som skal afsløre, om man er mentalt egnet til at klare den mere end to år lange mission i Grønlands barske natur.

Opgaven er stort set den samme, som da patruljen blev oprettet i 1950: at overvåge det ubeboede og iskolde Nordøstgrønland med hundeslæde for at opretholde Rigsfællesskabets suverænitet. »Kun få har det, der kræves,« står der i Forsvarets informationsmateriale, og sådan har det altid været, men måden, deltagerne udvælges på, har forandret sig betydeligt. Det kan man læse i artiklen »Mænd af det rette stof«, som Alice Juel Jacobsen og Christian Ydesen fra Aalborg Universitet publicerer i Historisk Tidsskrift i starten af 2019. I artiklen kortlægger de to forskere, hvordan man med årene har gjort mere og mere ud af at måle og veje kandidaternes personlighed og psyke.

cecr
(f. 1985) er journalist og assisterende redaktør på Ideer, Weekendavisens videnskabssektion. Journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og University of Massachusetts og BA i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet.

Andre læser også