Redaktionerne må have stået med lidt af et dilemma, da James Watson i starten af november døde, 97 år gammel. For hvilken overskrift skal man give så tvetydig en figur? I Nature blev det til: »Dna-pioner James Watson er død ― kolleger kæmper med hans eftermæle«, mens Science gik med: »Videnskabstitanen med de tragiske fejl«.

De fleste kender Watson for den rolle, han spillede i afdækningen af dna-molekylets ikoniske dobbelte spiralstruktur. Det var hans primære claim to fame, men også der, kontroversen begyndte.