Silphion er navnet på en nærmest mytisk plante, af hvis rod man i antikken udvandt en slags meget eftertragtet harpiks, der blev brugt til forskellige medicinske, terapeutiske og kulinariske formål. Man har hidtil troet, at silphion uddøde i det 1. århundrede. Men på baggrund af en årelang søgen efter bioaktive stoffer i planter af slægten Ferula, mener den tyrkiske farmakolog Mahmut Miski nu at have fundet flere nulevende eksemplarer af silphion.

Harpiks fra silphion var en yderst værdifuld handelsvare i middelhavsområdet med udgangspunkt i byen Kyrene i det nuværende Libyen fra omkring 500 år f.Kr. og 600 år frem. Lægekunstens fader, Hippokrates, nævner mange af silphions medicinske anvendelser, for eksempel mod brok. Andre klassiske skribenter råder til at bruge silphion til at fremkalde menstruation, modvirke hjertelidelser, struma, mavesmerter, tandpine og epilepsi, ja, endog som et afrodisiakum.