Det er helt klart ikke lige så spektakulært som en indsprøjtning, der kan slukke appetitten, men det kan vise sig at få lige så stor betydning: I denne uge har et internationalt hold af topforskere præsenteret en løsning på et problem, der har plaget behandlingen af overvægt i årtier.

En kommission nedsat af det medicinske tidsskrift The Lancet præsenterer nemlig en ny definition af svær overvægt, og det er meget mere end bare en skrivebordsøvelse. Som kommissionens formand, professor Francesco Rubino fra King's College London, har sagt til The New York Times: