Niels Christensen

Fotonistisk. Alt, hvad Peter Lodahl ville, var at tæmme lyset. Nu har han lavet den chip, der kan blive kvanterevolutionens svar på transistoren.

Chippen over dem alle

Det var et værre pillearbejde den sommer i 2003. Fysikeren Peter Lodahl dyppede spidsen af en nål i en bøtte lim, fangede en lille hvid krystal på størrelse med en vindruekerne med en pincet og trykkede den forsigtigt fast i limklatten.

Krystallen bar på en usynlig hemmelighed. Dens indre var fuld af summende elektroner. Ikke vilde som i naturen, men tamme. Lodahl holdt dem fanget i bure af atomare gitre kaldet kvantepunkter, og nu håbede han som den første i verden at få dem til at kaste selveste lyset, fotoner, af sig på kommando.

guve
(f. 1983) er cand.public. og ph.d. i videnskabsjournalistik. Gunvers store interesse er fysik, astronomi og videnskabshistorie, men hun anlægger også gerne en videnskabsvinkel på aktuelle samfundsforhold. Hun er forfatter til bogen Fjerne kloder og medforfatter til en række andre populærvidenskabelige bøger.

Andre læser også