Forskerfejden. Niels Bohr gik ind for åbenhed og internationalt samarbejde, men måtte selv lyve for russerne.
Bohrs dilemma
Ved afslutningen af Anden Verdenskrig var vestlige videnskabsfolk splittet. På den ene side var der et politisk ønske om at stække den besejrede fjende Tysklands muligheder for igen at etablere sig som førende forskningsnation – og forhindre den kommende fjende Sovjetunionen i at få fingre i atomhemmeligheder. På den anden side var der idealet om internationalt samarbejde for at fremme videnskaben. Niels Bohr stod midt i splittelsen, og det er først nu, at vi for alvor aner omfanget af Bohrs dilemma.
Niels Bohr er bedst kendt for sine ideer om en åben verden. I 1950 skrev han et åbent brev til FN med et budskab om åbenhed og tillid. Han opfordrede direkte USAs regering til at dele klassificeret information om atombomben med Sovjetunionen og andre lande for at undgå et kapløb om udvikling af atomvåben. Derved ville man skabe den nødvendige tillid mellem landene, som skulle være grundlaget for en fælles udforskning af atomenergiens fredelige anvendelser til menneskehedens tarv.
Del:


