Et internationalt hold fra bestående af forskere fra Australien, Japan, Brasilien og Johns Hopkins University har for første gang udvundet fossile røde blodlegemer i knoglerne fra en dinosaur. Det drejer sig om den kødædende art Aratasaurus museunacionali, som levede i Brasilien for cirka 115 millioner år siden.

Studiet, der er publiceret i tidsskriftet The Proceedings of the National Academy of Sciences, er opsigtsvækkende, fordi det beviser, at det er muligt at finde organiske rester i fossiler. Tidligere har forskere undersøgt fossiler, hvor der muligvis har været røde blodlegemer, men det er første gang, at kemiske analyser har fundet beviser på hæmoglobin – et protein i røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen – hvilket fjerner enhver tvivl om, hvorvidt det kunne være andet end fossilt blod.

Illustration: Maurilio Oliveira, Wikimedia Commons

Dinosaurknoglen er belagt med mineralet hausmannit, som forskerne vurderer har fungeret som en naturlig beskyttelse, der har bremset nedbrydningen og gjort det muligt for blodets kemiske bestanddele at overleve i millioner af år. Det skyldes sandsynligvis, at dinosauren kort efter sin død blev begravet i et iltfattigt miljø rigt på mikroorganismer.

Hæmoglobinet kan indeholde vigtig viden om dinosaurens transport af ilt i kroppen, og det fossile blod giver derfor mulighed for at undersøge dinosaurers fysiologi, stofskifte og aktivitetsniveau. Ved at analysere ilttransporten kan forskere undersøge, om dyret havde højt eller lavt stofskifte, ligesom et højt aktivitetsniveau kræver meget ilt til musklerne.

Først og fremmest beviser studiet, at fossilt blod findes, og baner vejen for opdagelser af andet fossilt organisk materiale.

Curtin University, 2. november
Proceedings of the National Academy of Sciences, 2. november