Bestilt, bekvem våbenforskning

I juni måned fastholdt USAs højesteret en sjælden begrænsning i den forfatningssikrede ret til at bære våben. Med et flertal på otte til en bekræftede højesteret en 30 år gammel lovgivning, der siger, at personer med polititilhold for vold i hjemmet ikke må være i besiddelse af våben. Afgørelsen kom som en overraskelse. Den konservativt dominerede højesteret er kendt for at tage forfatningen ret bogstaveligt. Tilbage i 2022 underkendte højesteret således staten New Yorks lovgivning mod at bære skjulte våben på gaden.

Selvforsvar er et af de argumenter, der oftest bliver brugt af tilhængerne af retten til at bære våben. De henviser gerne til en spørgeskemaundersøgelse fra 2021 foretaget af en adjunkt ved Georgetown University, William English. Undersøgelsen viste, at langt størstedelen af våbenejere i USA bærer våben til selvforsvar, og at en tredjedel af disse rent faktisk har brugt deres våben til selvforsvar. De fleste af selvforsvarshændelserne sker uden affyring af skud. Undersøgelsen viste også, at en tredjedel af alle amerikanere siger, at de gerne vil bære våben til selvforsvar, men ikke kan det på grund af restriktiv lokal lovgivning.

Englishs undersøgelse har i disse år stor betydning for den amerikanske våbenlovgivning. Den udgjorde en del af grundlaget for højesterets 2022-kendelse, som er blevet kaldt den mest omfattende udvidelse af retten til at bære våben i årtier. Den blev også brugt som argument for at tillade våbenbesiddelse til personer med tilhold i den netop overståede højesteretssag, hvor kendelsen godt nok gik våbentilhængere imod. Og den dukker op i retssager om våbenbesiddelse i lokale domstole landet over.

The New York Times-journalisterne Mike McIntire og Jodi Kantor anklager i en nylig artikel William English for at være betalt af våbenlobbyen. De skriver, at Englishs undersøgelse blev gennemført som led i en større kampagne betalt af National Rifle Association (NRA). Kampagnen havde til formål at påvirke højesteret i sagen, der ledte frem til 2022-kendelsen. Midler fra NRA blev kanaliseret frem til English gennem et skalkeskjul i form af organisationen Center for Human Liberty, der kun findes på papiret. English ønsker ikke at udtale sig om sagen.

McIntire og Kantor skriver også, at English forsøger at dække over sin tilknytning til våbenlobbyen. Ifølge dem ønsker han ikke at udgive sin forskning i anerkendte tidsskrifter, som netop vil kræve, at han fremlægger information om sine finansieringskilder. I stedet har han valgt at lade undersøgelsen stå som et preprint på hjemmesiden SSRN (Social Science Research Network). SSRN er forbeholdt preprints og har ikke krav om angivelse af interessekonflikter eller brug af peer review.

Anerkendte forskere inden for våbenlovgivning anfægter kvaliteten af Englishs forskning. Til The New York Times siger Joseph Blocher, juraprofessor ved Duke University, at Englishs preprint dukkede op ud af det blå på SSRN-siden, og at det var skrevet af »en fyr, som ingen af os havde hørt om«. Andre unavngivne forskere stillede ifølge avisen spørgsmål til ordlyden i Englishs spørgeskema, der fik besvarelserne til at fremstå mere positive i forhold til selvforsvar. Derudover har English i sin konklusion udvalgt svar, der underbygger våbentilhængernes sag, siger altså de unavngivne forskere.

Våbenlobbyen har stor indflydelse på forskningen, og det er tilsigtet, forklarer Cassandra Crifasi fra Johns Hopkins-universitetet til tidsskriftet Nature. Tilbage i 1996 støttede våbenlobbyen en lovgivning, der effektivt satte en midlertidig stopper for offentligt støttet forskning i våbenlovgivningens sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. Den såkaldte Dickey-forordning, opkaldt efter det republikanske kongresmedlem Jay Dickey, blev først ændret i 2018. Den har medført, at forskningen på området er sparsom og tydeligt præget af våbenlobbyens interesser, akkurat som Williams Englishs indflydelsesrige spørgeskemaundersøgelse nu anklages for at være det.

Kristian Hvidtfelt Nielsen er lektor ved Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.