Der er gået nostalgi i samtidskritikken. Vi higer efter tiden, før vi sejlede ind i »middelmådighedens epoke«, som det hed her i avisen i julen, hvor Expressens kulturredaktør, Victor Malm, beklagede sig over, at musikken havde mistet sin kulturelle relevans.

Og senest er det København, der ifølge min kollega Christian Bennike er blevet kedelig og konform og ikke længere føles så vild og vibrerende, som da han flyttede til byen som ung.