Videnskabsfolk beklager sig ofte over, at de ikke bliver hørt, men notatet »Fakta om atomkraft i Danmark« fra 2022 er i givet fald en undtagelse.

Notatet argumenterer for, at kerneenergi vil være en dyr løsning for danskerne. Det er udarbejdet af 16 forskere ved fem højere læreanstalter og opdateret i 2023, og det er blevet citeret af politikere fra partier så forskellige som Enhedslisten, Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne som argument for en fremtid uden atomkraft.