Bøh. Vi behøver ikke være så bange for atomkraft, hævder ny bog, der kvæler alle myterne. Men forfatteren overser det, der ligger nedenunder den irrationelle frygt for atomaffald og babyer med tre hoveder.
Strålesygen
Hvor mange dødsofre har Tjernobyl-ulykken i 1986 indtil videre krævet? Hvor mange børn er født med misdannelser, fordi deres forældre var tæt på en atomulykke? Hvor let er det for terrorister at sprænge atomkraftværker i luften? Og udsættes man virkelig for mere radioaktiv stråling ved at bo tæt på et kulkraftværk end et atomkraftværk? Svarene er: 61-150, nul, næsten umuligt og ja.
I bogen Alt det ingen har fortalt os om atomkraft går journalist og politisk rådgiver Hans Jørgen Nielsen i flæsket på årtiers myter om atomkraft. Modstanden mod fissionsenergi er godt nok skrumpet på få år – i takt med en voksende erkendelse af, at blæst og sol ikke kan erstatte kul tidsnok – men der er alligevel brug for bogen. Det beviser Nielsen selv med en spørgeskemaundersøgelse lavet i samarbejde med analysefirmaet Wilke. Et af undersøgelsens resultater er, at to ud af tre ikke tror på følgende faktuelle oplysninger: Sol og vind fylder omkring ti procent af det danske energiforbrug. Nul personer er registreret døde af strålingsskader efter Fukushima-ulykken. Der er aldrig set skader på efterfølgende generationer som følge af, at mor eller far er blevet bestrålet.
Del:
