Klumme. En ny model om organdonation er trådt i kraft. Det er op til danskerne, om den vil få reel betydning.
At give et hjerte
Fra 1. juni har Danmark fået en ny model for organdonation. Den bygger på ideen om aktivt fravalg: I stedet for aktivt at melde sig som organdonor skal man nu aktivt fravælge det, hvis man ikke ønsker, at organer som hjerte og nyre gives til andre i det tilfælde, at man selv erklæres for hjerne- eller hjertedød.
Dermed lægger vi os i slipstrømmen på en række europæiske lande, der de senere år er gået den vej. Forhåbningen er, at ændringen vil gøre en positiv forskel for de mere end 400 danskere, der står på venteliste til et nyt organ – og dermed sikre flere af de organer, der kan forlænge og forbedre deres liv.
Del:


