Kommentar. En ny model for organdonation møder modstand, blandt andet fordi der ikke er »entydig evidens« for, at den virker. Men entydig evidens er en meget sjælden luksus.
Hjerter i underskud
I 2020 mistede Mads Sebbelov sin 15-årige hjertesyge datter, Josephine, mens hun stod på venteliste til at modtage et nyt hjerte. I sorgens kølvand fremsatte han et borgerforslag om at ændre reglerne for organdonation efter døden – fra en model, hvor man aktivt skal melde sig som donor, til en model, hvor man bliver opført som donor, hvis man ikke aktivt melder sig fra; såkaldt formodet samtykke.
I denne uge meldte sundhedsminister Sophie Løhde ud, at hun gerne vil diskutere en ny fravalgsmodel i en »blød udgave«, hvor familien stadig kan modsætte sig. Men Etisk Råd siger nej. Et stort flertal i rådet mener ikke, man skal ændre reglerne, og henviser blandt andet til, at der ikke er nogen solid evidens for, at det vil have den ønskede effekt. Men passer det?
Del:



