Ærkefjendens scoring

Hvad sker der i en fodboldfan, når det rivaliserende hold scorer et mål? Det har hjerneforskere fra Universidad San Sebastián i Chile fundet ud af. I et forsøg på at undersøge fanatisme har de scannet hjernen på 60 mandlige fodboldfans, mens de så klip fra fodboldkampe, hvor deres favorithold spillede imod enten et tilfældigt hold eller ærkefjenden.

Når ­holdet scorede, lyste hjernens belønningssystem op. Det er samme system, som aktiveres ved kærlighed eller en personlig succes.

Omvendt blev hjernens kontrol over følelser og tanker dæmpet, når ærkefjenden scorede. Hjernen mistede dermed midlertidigt sin evne til at nedtone stærke følelser, hvilket kan forklare, hvorfor ellers rolige fans til tider mister besindelsen under fodboldkampe.

Studiet viser, at hjernens reaktioner, både når det kommer til at udløse dopamin og miste kontrollen over følelserne, var væsentligt forstørret, når fansenes hold spillede imod deres største rivaler. Det peger på, at fodboldfans i høj grad oplever deres egen fanklub som et fællesskab, der står sammen imod en rivaliserende klub.

Men studiet fortæller om mere end blot sport, tror forskerne. De samme hjernereaktioner ses formentlig også i politisk og religiøs fanatisme, hvor gruppeidentitet og rivalisering spiller en central rolle. Ifølge forskerne formes hjernens mekanismer i barndommen, hvor blandt andet en tryg opvækst og tidlig indlæring af sociale kompetencer og stresshåndtering kan beskytte mod fanatisme senere i livet.

Radiological Society of North America, 11. november