Kommentar. Dårlig diagnosticering plager forskningen i voksen-adhd. Det er ingen tjent med.

Adhd-kaos

I løbet af de sidste ti år er antallet af voksne danskere, der tager adhd-medicin, steget med hele 258 procent. De oplever koncentrationsbesvær, hyperaktivitet og impulsivitet, som gør det svært at fungere i hverdagen. Også i andre lande stiger forekomsten, og når en lidelse pludselig spreder sig med så stor hast, er det jo oplagt at vende sig mod videnskaben for at få svar: Hvordan skal vi forstå det her fænomen – og hvordan bør vi gribe det an?

Men nu viser det sig, at forskningen selv har alvorlige problemer med noget så grundlæggende som at skelne mellem en person med og uden adhd. Et opsigtsvækkende studie af forskere fra Københavns Universitet og University of São Paulo i Brasilien retter nemlig en skarp kritik af den internationale forskning i voksen-adhd. Og det er netop de studier, der har allerstørst gennemslagskraft, de har i sigtekornet.

lofo
(f. 1984) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og cand. public. med fagspecialisering i europæisk kultur og politik fra Syddansk Universitet og Université Paris Diderot.

Andre læser også