Menopause. Når overgangsalderen rammer hårdt, kan kvinder falde markant og varigt i løn. Det viser nyt studie.
Tabt i overgangen
LONDON – Kvinder, der er så plaget af overgangsalderen, at de søger lægehjælp, falder i gennemsnit ti procent i løn fire år efter deres diagnose. Det viser et nyt studie med titlen The Menopause »Penalty«, altså menopausestraffen, som er et samarbejde mellem forskere fra University College London, Bergen Universitet og Stanford- og Delaware-universiteterne i USA.
Titlen spiller på den mere veldokumenterede motherhood penalty – moderskabsstraffen – som henviser til det løntab, som kvinder lider, når de får børn. Dette løntab er i mange lande langt over 20 procent og kan dels forklares ved, at nogle kvinder vælger at arbejde mindre eller bliver hjemmegående, dels ved at kvinder oplever diskrimination på arbejdsmarkedet i årene, hvor de har små børn.
Del: