Kommentar. Fredag den 13. november 2026 vil Jorden være så overbefolket, at den går under. Vi griner, men læren fra profetien er vigtig.
Læren fra dommedag
Den fik ikke for lidt: »Dommedag: Fredag den 13. november år 2026,« lød overskriften på en videnskabelig Science-artikel fra 1960. Den fik livlig omtale i blandt andre Time Magazine og The New York Times.
Tre elektronikingeniører, ledt an af Heinz von Foerster fra University of Illinois i USA, havde leget demografer og gjort sig den simple observation, at verdens befolkningstal blev fordoblet hurtigere og hurtigere. De kom med en ligning frem til, at vi i 2020 ville være 20 milliarder. Herefter ville befolkningstallet gå mod uendeligt – mod en singularitet – og så har vi ragnarok.
Del:



