»Er det sådan her, det er at være heteroseksuel?«, hviskede min homoseksuelle ven til mig med vantro i stemmen, mens han sitrede af fryd i sit biografsæde. Spørgsmålet faldt midtvejs gennem Olivia Wildes The Invite, og han havde tydeligvis ventet på at stille det siden filmens første scene. »Ja, sådan er det nok for mange,« svarede jeg lidt tøvende.

Usikkerheden i mit svar skyldes, at filmen sætter alle den 40-50-årige, heteroseksuelle øvre middelklasses parforholdsproblemer på spidsen. Tilhører man dét segment, vil man uvægerligt føle sig set af filmen, også selvom man nok havde foretrukket at forblive usynlig. Og gør man ikke det, vil man sandsynligvis stadig måbe og more sig kosteligt.