Iran. Hvor voldsomt skal det iranske regime ødelægges, før man overgiver sig? Er der overhovedet en smertegrænse?
Døden er en gave
Hvorfor erkender det iranske regime ikke sit nederlag? Spørgsmålet burde være indlysende, men er det ikke. Læser man kommentatorer herhjemme og i andre vestlige medier, har man ligefrem længe fået det indtryk, at Iran sidder tungt på spillet. »Advantage Iran« – »Fordel Iran« – stod der med et tennisudtryk på forsiden af The Economist allerede for en måned siden.
Der er selvfølgelig mange grunde til at tænke sådan: Vidste Donald Trump, hvad han gik ind til? Var præsidenten blevet overmodig som følge af den velsmurte aktion mod Venezuelas præsident i begyndelsen af januar? Støder han alle sine allierede fra sig? Risikerer han at gøre enorm skade på store dele af klodens økonomi? Aner han overhovedet, hvordan han skal afslutte krigen?



