Inderst inde i hjertet af Francis Poulencs opera Dialogues des Carmélites fra 1957 – karmeliterindernes samtaler, et autentisk drama om 16 katolske nonner, der blev guillotineret under Den Franske Revolution, fordi de ikke ville afsværge Gud – gemmer sig en dom over den vestlige civilisation.

Det er den samme dom, som to af Frankfurterskolens filosofiske posterboys, Adorno og Horkheimer, et årti forinden fældede i tekstsamlingen Oplysningens dialektik, nemlig den, at vores højt besungne frie og rationelle samfund bygger på, og altid har tendens til at kamme over i, ubegribelige grusomheder.