Med jævne mellemrum går danske politikere ned med stress. Blandt de mest fremtrædende i de senere år kan nævnes Jakob Ellemann-Jensen, der i 2023 måtte trække sig som forsvarsminister og formand for Venstre; Liberal Alliance-formand Alex Vanopslagh, der skar ned på arbejdsopgaverne i 2021; og SF-profilen Jacob Mark, der efter at have været tæt på at blive blind af overbelastning i 2024 valgte at træde ud af Folketinget; for nylig meddelte han så, at han stiller op i det kommende valg.

Hvis frekvensen af sygemeldinger blandt politikerne er stigende, afspejler det måske blot, hvad der foregår blandt danske borgere i almindelighed. Rapporten Danskernes sundhed 2023 fra Syddansk Universitet påviser, at der i perioden 2010 til 2023 er sket en stigning i andelen af befolkningen, som scorer højt på stressskalaen, fra 20,8 procent til 31,5 procent. I en tid, hvor politikerleden er i fremgang, vil nogle måske føle modstand mod at yde netop Christiansborg nogen særskilt opmærksomhed som stressramt arbejdsplads. Politikerne fastsætter trods alt selv deres løn og rammevilkår, i modsætning til almindelige lønmodtagere. Ikke desto mindre er det præcis, hvad lektor ved Institut for Organisation ved CBS Emil Husted gør i sin bog Afmagtens centrum, og resultatet bør interessere enhver, der bekymrer sig om folkestyrets velbefindende og funktionalitet.