SAGEN KORT: Netflix' Reservatet, der er instrueret af Per Fly og skrevet af Ingeborg Topsøe, er et portræt af den allerrigeste del af Nordsjælland. Og af au pair-ordningen, som de to nabofamilier – Rasmus og Katarina vs. Cecilie og Mike – benytter sig af på ret forskellig vis. 

Katarina opfatter sin au pair, Ruby, som familiens underbetalte tjenestepige, mens Cecilie beskriver sin families au pair, Angel, som »en del af familien«. Som dog kan fyres, hvis Cecilie på et tidspunkt får lyst til at tilbringe mere tid i hjemmet. Hvad er au pair-ordningen egentlig for en ordning?

Og hvorfor sætter den altid særligt ild til diskussionerne i Danmark? Som om global ulighed ikke findes andre steder? Det har Sine Plambech, der er antropolog og seniorforsker ved DIIS, nogle bud på.

Illustration: Sine Jensen

– Sine Plambech, Netflix' 'Reservatet' handler blandt andet om au pair-ordningen. Hvad tænker du om fremstillingen af den – og af relationerne mellem au pair-pigerne og deres værtsfamilier?

»Det er først og fremmest en utrolig realistisk fremstilling i forhold til au pairer, synes jeg. Filmholdet har virkelig lavet deres research, og det er for mig som forsker i omsorgsmigration – altså, når kvinder fra det globale syd rejser til det globale nord for at varetage omsorgsarbejdet her som au pairer og nannies, i ægteskabsmigration eller sexarbejde – virkelig glædeligt. Det er naturligvis ikke samtlige au pairer, der bliver udnyttet, nej, og det er også langt de færreste, der bliver misbrugt og dræbt, som det er tilfældet med Ruby. Serien er jo en krimifiktion, der sætter tingene på spidsen, men der er mange af de mere lavmælte dynamikker og hverdagslige situationer, der er meget, meget genkendelige og realistiske. Og må jeg lige tilføje noget?«

– Naturligvis.

»Det er altså forkert at kalde dem 'au pair-pigerne', som du gør i dit spørgsmål. De er ikke børn eller piger, men voksne kvinder, der er rejst ud for at arbejde og dermed forsørger deres familie i deres hjemlande. Generelt omtaler vi i Danmark gerne au pairer eller sexarbejdere og ægteskabsmigranter med et nedladende og infantiliserende sprogbrug, der fremstiller dem som uvidende børn, og det er de ikke.«

– Okay, vigtigt at få med, ja. Tilbage til nogle af de mere lavmælte situationer, der er skildret særligt vellykket i 'Reservatet'?

»Når Cecilie er så utroligt optaget af, at Angel (som deres au pair hedder, red.) skal være et ligestillet familiemedlem. Angel varetager nogle ret intime arbejdsopgaver – hun vasker deres undertøj og lagner, hun passer børnene, hun putter dem med sang og kram, hun gør rent og laver mad. Og på et tidspunkt er eksempelvis relationen til børnene også et problem for Cecilie, hun føler sig truet, hun er bange for, at børnene er tættere knyttet til Angel end til hende. Også Katarina er bevidst om, at hun inviterer en ung kvinde helt ind i sit familieliv og ægteskab, så hun sørger for, som hun siger, altid at hyre den grimmeste, så hendes mand ikke skal blive fristet. Det er ret realistiske og interessante fremstillinger af nogle for mig velkendte problemstillinger i de her relationer.«

– På et tidspunkt forsvarer Cecilie au pair-ordningen på sin arbejdsplads: »Angel er jo bare en del af familien,« siger hun og tilføjer, at hun er en langt bedre mor i dag, fordi der i hjemmet er en au pair til at tage sig af, ja, hjemmet. Og at hun ikke havde været i stand til at få den karriere, hun har i dag, hvis ikke det var for deres au pair. Der er noget, der skurrer lidt …

»At manden er fuldstændig fraværende, eksempelvis. Der er ingen, der taler om hans ansvar og rolle. Det er slet ikke en mulighed, at mandens rolle i hjemmet kunne være en del af løsningen, når det gælder fraværet af ligestilling på arbejdsmarkedet. Cecilie er blevet en bedre mor, fordi hun har købt sig – og til rigtig billige penge – omsorgsarbejde og hushjælp fra en anden kvinde fra det globale syd. Og det er naturligvis lettere at have overskud, at være en sjovere, mere tålmodig og nærværende mor, når man ikke skal stå for alt husarbejdet.«

– På den måde får Cecilie sin frihed og ligestilling på bekostning af Angels.

»Ja, ligestillingen i den del af Danmark, der har råd til den slags ordninger, er bygget på og medskaber af uligestilling i det globale syd. Det er sådan, det er.«

– Burde vi simpelthen afskaffe au pair-ordningen?

»Nej, det synes jeg ikke. Som Angel svarer, da Cecilie afskediger hende, fordi Angel bør være sammen med sin familie i Filippinerne: 'Hvad ved du om, hvad der er godt for mit barn?' Angel vil ikke reddes af en hvid kvinde med gode intentioner, hun vil gerne arbejde. Det er muligt, at der er nogle, der af moralske årsager gerne vil afskaffe ordningen, men det er altså sjældent dem, der arbejder som au pairer. Der er alt for mange migrantkvinder, der gerne vil til Danmark og arbejde og dermed forsørge deres familier. Det bør de få lov til, men på ordentlige vilkår. Lad være med at kalde det kulturudveksling, og løn arbejdet, de udfører, ordentligt. Og giv dem mulighed for at klage eller henvende sig til en neutral instans uden at miste deres opholdstilladelse. Det er ikke tilfældet i dag, og det stiller kvinderne i en meget sårbar situation, der nemt kan udnyttes.«

– Ofte er au pairen blevet fremstillet – i film og tv, men også i medierne – som et offer, som en afmægtig tjenestepige fra Filippinerne. Bryder 'Reservatet' med den fortælling?

»Nej, Ruby bliver voldtaget og myrdet, ikke? Endnu en brun, lemlæstet kvinde. Hun er det ultimative offer, men der er i serien også et andet narrativ, der handler om, at de her kvinder faktisk er handlekraftige forsørgere. Og at sammenholdet imellem dem er stærkt og flerdimensionelt, at de har hver sin historie, familie og stemme, de kommer et sted fra. På den måde når Reservatet et godt stykke længere end de fleste andre tv-serier.«

– Berlingskes gæsteanmelder, Evelyn Amba Almbjerg, der er tidligere au pair, skrev i sin anmeldelse af 'Reservatet', at den tør tale om ting, mange ikke tør tale om. Eksempelvis global ulighed i dagligstuen. Hvorfor er vi i Danmark så dårlige til at tale om den slags?

»Her er Berlingskes øvrige dækning af serien og emnet interessant: Det handler om at bevise, at ikke alle rige mennesker er amoralske og udnyttende. De forholder sig ikke til det, diskussionen egentlig bør handle om, men går i forsvar: Not all rich people, ikke? Det handler ikke først og fremmest om moral, men om global uligestilling. Men vi er i Danmark så selvoptagede, at vi ikke er i stand til at tale om eller se det større billede. Og det er da også ubehageligt, absolut. Cecilie har så gode intentioner, men hun er så optaget af sit eget moralske ståsted, at hun slet ikke kan se, hvad der er på spil for Angel og de andre kvinder. Og at hun altså er med til at holde liv i en ordning, der lønner dem ekstremt dårligt. Det er jo den, jeg synes, vi skal diskutere. Spørgsmålet om, hvorvidt de allerrigeste er gode eller dårlige mennesker, er ret irrelevant her.«