Anmeldelse. Reservatet er en i dansk kontekst sjældent vellavet krimi, der leverer en reel og sammenhængende samfundskritik.
Utrolig farlige mennesker i lige så smukke huse
Fortællingen om den danske Netflix-serie er et sært kapitel i tv-historien. Det begyndte med den opsigtsvækkende dårlige The Rain fra 2018, hvis billeder af et postapokalyptisk København ellers blev slugt af over 40 millioner seere verden over. I samme tråd kom så den lokalmytologiske gyser Nisser og påskeharethrilleren Equinox. Efterfølgende blev det måske mindre latterligt med fjerde sæson af Borgen, men ikke meget bedre, og komedien Skruk var kun rimelig okay.
Mit eget personlige hadeobjekt har klart været det bizarre stykke krimikitsch Kastanjemanden, som flere danske anmeldere til gengæld elskede på en måde, der mindende om den sportsjournalistik, der omgiver fodboldlandsholdet: Nu skulle disse danske tv-serier ud i verden, og så vi måtte hellere heppe på dem.
Del: