Testosteron. »Når jeg ikke kan græde, kan jeg svede.« Ungdomsroman udfolder den magtesløshed, der ofte findes lige under elitefodboldens hårdhed.
Zoner af koncentration
Sommerens europamesterskab nærmer sig, og vanen tro spirer de danske fodboldudgivelser. Den seneste i rækken er Carl-Christian Okkings Drenge græder ikke, en smittende ungdomsroman om det både kærlige og kvælende fællesskab, et drengefodboldhold også kan være.
Jegfortælleren Alexander – eller AP – er den bedste på sit hold i Næstved, hvor tonen er drillende, men sammenholdet stærkt. Da en af drengenes mor får kræft, klipper hele omklædningsrummet sig skaldede i sympati. Miljøet er lavere middelklasse med dertilhørende knallerter, g-strenge, rugbrødskager og ukultiverede onkler. APs bedste ven, den livskloge Jonathan – Jokke – har det svært derhjemme og går barfodet rundt i oktober.
Del:
