Anmeldelse: Norrtullsligaen. »Alle var vi glade, skønt ingen var gift.« Elin Wägner var pennefører i den svenske litterære feminisme efter århundredeskiftet.
Venskab, opofrelse, heltemod
At en svensk føljetonroman fra 1900-tallets begyndelse af en ukendt (for os ukendt) forfatter ved navn Elin Wägner (1882-1949) nu ser dagens lys på dansk, viser, at vi lever i den litterære genopdagelses gavmilde epoke. Vi higer og søger i gamle bøger, og ud af glemslen trækker vi en litteratur fra en nutidsnær fortid om kvinder og kønsroller, familiemønstre og frigørelseskrav, og om emancipationens lange, seje træk.
I Elin Wägners debutroman Norrtullsligaen befinder vi os i 1908. Fire unge kvinder bor sammen som lejere hos en enkefrue med hjemmeboende advokatfuldmægtigsøn i Norrtullsgatan i Stockholm. Om dagen passer de deres arbejde på byens kontorer, og om aftenen deler de glæder, sorger og drømme – og en smule kaffe og daggammelt brød.
Del: