2024 var året, hvor litteraturen på én gang blev meget lille og meget stor. På den ene side blev samtalen om bøger reduceret til en detektivisk jagt på den såkaldte virkelighed bag bogsiderne, mens autofiktionen malede sig selv op i nye, lige dele fascinerende og enerverende hjørner. På den anden side bevidnede vi en metafysisk drejning, der lod religiøse motiver indtage den ellers så sekulære danske skønlitteratur, ja på bogsiderne meldte sig regulære åbenbaringer!

Årets mest omtalte roman var Tomas Bobergs fremragende Insula, der dansede videre på den dobbeltkontraktlige kridtstreg, han nu engang excellerer i, og fortalte om en byfamilies mislykkede forsøg på at udleve drømmen om en ø. Forskellen på Insula og Bobergs tidligere bøger var modtagelsen. En ting var Fejø-boernes oprør mod deres angiveligt ufrivillige medvirken i bogen, noget andet var den detektivisk-journalistiske dækning af romanen, blandt andet i form af reportagerejser over til de vrede øboere.