Udmattet af sjov

En god drivkraft for poesi, i hvert fald for den hvirvlende forvandlingskugle Nikolaj Zeuthen, er at tvinge sig til at rapportere poetisk fra umiddelbart poesiresistent, hvis ikke decideret antipoetisk livserfaring. I 2019 udkom således samlingen Viceværtsdigte, der handlede om Zeuthens tjans som vicevært i hans andelsejendom på Frederiksberg, som han nu, som forlagets Gutkinds første poesiudgivelse, – flot, gode barn! – følger op på med en samling med en lige så insisterede to the point-titel, Sommerferiedigte, der handler om hans sommerferie med familien for en evighed siden i 2019, et digt pr. dag fra 29. juni til 11. august.

Tilsyneladende er reglen desuden, at digtet skal skrives selvsamme dag, i digtet dateret 24. juli står han midt i Fårup Sommerland og skriver, en højdramatisk dag, der for en gangs skyld genererer så meget stof, at Nikolaj-jeget bliver nødt til at skrive fyldestgørende refererende (og reflekterende) videre dagen efter.