Anmeldelse: I virkeligheden laver vi film ved at leve. Hos Pasolini er intet menneske så grimt, at man ikke kan begære det.

Trækkerdrenge som Jesu disciple

Hvad hedder den smukkeste film, du nogensinde har set? Spørger man mig om det, er jeg ikke et øjeblik i tvivl. Den hedder Accattone og er italieneren Pier Paolo Pasolinis første spillefilm fra 1961. Skal jeg forklare hvorfor, bliver det straks mere kompliceret. 

For filmen, der foregår i Roms forslummede forstæder, er brutal og trist. En alfons forfører unge kvinder og får dem til at arbejde for sig. Fuldstændig skruppelløst. Igen og igen. Hans ansigt er groft og grimt, og det er kvindernes ansigter også. Alt er usselt. 

(f.1963) skriver fortrinsvis om tysk og østeuropæisk litteratur. Han er cand. mag. i filosofi og tysk og lektor ved Sankt Annæ Gymnasium. Han har sammen med Judyta Preis oversat mere end 50 litterære værker fra tysk og polsk til dansk. Heriblandt værker af Nobelpristagere som Thomas Mann, Herta Müller, Elfriede Jelinek og Olga Tokarczuk.

Andre læser også