Gunilla Bergström er død, og det gør mig trist langt ind i knoglerne, ikke kun fordi den nordiske børnelitteraturs store kunstnere skal hyldes og æres og LÆSES, men også fordi Alfons Åberg nu må undvære sin skaber, når han fylder 50 næste år.

Jeg håber, Mille er inviteret; den fantasifulde pige med det gulerodsfarvede hår, som han havde et fortryllet venskab med, selvom de andre drenge drillede, er sikkert flyttet til Brooklyn og laver performancekunst. Eller måske laver hun nødhjælpsarbejde i Eritrea.