Livsspor. Lars-Henrik Olsens forfatterkarriere er svær at sætte på formel: Han er blandt topscorerne af bibliotekspenge og har gjort generationer af danske skolebørn interesserede i vikingetiden, men har selvudgivet sin seneste bog og er stort set aldrig blevet interviewet. På besøg hos en overset succes.

Menneskebørn og muldvarper

SKÅNE – Lars-Henrik Olsen står for enden af togplatformen i Hässleholm og venter på mig. Da jeg får øje på ham, bliver jeg et kort øjeblik forvirret, for manden, som løfter sin ene hånd som hilsen, ser betydeligt ældre ud end på de fotografier, der findes af ham på nettet. Men de fleste af dem er også mellem 20 og 30 år gamle. Det var den periode, hvor han udgav en række populære historiske børne- og ungdomsromaner om vikingetiden. Siden dengang har Lars-Henrik Olsen udgivet endnu flere bøger, men han er altså også blevet ældre, og den 30. juli fylder han 75.

I bilen på vej til hans ødegård, som ligger godt 20 kilometer fra Hässleholm, får jeg øje på en gruppe rådyr i skovbrynet. Det vil sige, jeg kalder dem rådyr, men i virkeligheden er det dådyr, forklarer Lars-Henrik Olsen pædagogisk og spørger så, om jeg vil låne en kikkert. Mens jeg fumler med dens indstillinger, forklarer han, at det er halen, man skal se på for at artsbestemme dyret. Dådyrets har en sort, lyreformet tegning om sit lyse halespejl, hvorimod rådyrets er ensfarvet.

kats
(f. 1988) er kulturredaktør på Weekendavisen. Uddannet i antropologi fra Københavns Universitet og Columbia University, New York. Startede med at skrive for Atlas Magasin, og har siden 2015 gjort det på Weekendavisen, hvor hun også har redigeret sektionen Bøger. Har tidligere boet i Jerusalem, og undersøger i dag gennem kultur som prisme, hvem vi var, og hvem vi er ved at blive.

Andre læser også