Få gange i livet, måske kun en håndfuld, står man over for øjeblikke, hvis udfald vil forandre alt og føre én væk fra det, man hidtil, med hver eneste fiber og celle i sin krop, har kæmpet for at opbygge. Og som man end ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, man kunne forlade.

Nogenlunde sådan tænker den 55-årige Henning, hovedpersonen i Geir Gulliksens nye roman, Den jeg skulle blive, mens han holder sin telefon i hånden i de uendeligt lange sekunder, hvor han venter på, at den jævnaldrende Martin skal svare på hans spørgsmål: »Har du lyst til at møde mig?«